Her på CERCATROVA.dk forsøger vi at skære ind til benet. Ikke med tro – men med tekster. Ikke med meninger – men med kilder.

Og en af de mest opsigtsvækkende, når det gælder Jesus af Nazaret, er faktisk ikke bibelsk. Den stammer fra en jødisk historiker, der skrev for romerne – og han hed Flavius Josefus.

Hvem var Josefus?

Josefus blev født i Jerusalem omkring år 37 e.Kr., altså få år efter Jesu død. Han var jøde, præst, soldat, forræder – og til sidst historiker i kejser Vespasians hof. I årene 93-94 e.Kr. skrev han sit hovedværk Jødernes Oldtid (Antiquitates Judaicae), en monumental fortælling om jødernes historie – skrevet på græsk til romerne. Og midt i det hele nævner han en vis Jesus.

Danmarks Nationalleksikon
Wikipedia “Yosef ben Matitjahu”

Et historisk øjeblik?

I bog 18, kapitel 3, vers 3, skriver Josefus:

“Omtrent på dette tidspunkt levede Jesus, en vis mand – hvis det da er ret at kalde ham en mand. For han udførte forunderlige gerninger…”

Det lyder bekendt, ikke? Næsten som et ekko af evangelierne. Men netop det har ført til tvivl: skrev Josefus virkelig dette?

De kristne redaktører

Mange forskere mener, at kristne kopister – i de århundreder, hvor Josefus’ manuskripter blev kopieret og oversat – tilføjede enkelte sætninger. Især dem, der siger at Jesus “var Messias” eller “opstod på tredje dag” som en kendsgerning. Det er nemlig usandsynligt, at en jødisk historiker ville skrive det sådan, uden selv at bekende sig som kristen.

Hvad kan vi stole på?

I dag arbejder forskere med rekonstruktioner, hvor de forsøger at rense teksten for senere tilføjelser. Og selv i den mest nøgterne version står der stadig:

“Han tiltrak mange jøder og også mange af græsk herkomst … de, som havde elsket ham fra begyndelsen, opgav ikke deres hengivenhed til ham.”

Det er bemærkelsesværdigt. For det bekræfter, at der omkring år 90-94 fandtes en voksende bevægelse, der var opkaldt efter en mand, som blev korsfæstet under Pontius Pilatus – og at Josefus kendte til den.

Tidsbilledet

Josefus skrev sin tekst, mens de første kristne stadig levede. Paulus’ breve var allerede i omløb, og evangelierne var formentlig færdigredigeret. Rom havde nedbrændt templet i år 70, og de jødiske grupper var i opløsning. I dette vakuum voksede den nye bevægelse frem – og romerne holdt øje.

At Josefus overhovedet nævner Jesus, tyder på, at bevægelsen ikke længere var ubetydelig. Og det er værd at bemærke: Josefus nævner også Johannes Døber og Jesu bror Jakob – hvilket giver os tre eksterne bekræftelser på bibelske skikkelser.

En tavs vidneforklaring?

Josefus var ingen kristen. Han prædikede ikke. Han vidnede ikke i betydningen “mission”. Men måske, netop derfor, er hans ord så stærke. For han skrev ikke for at omvende nogen – men for at dokumentere, hvad der skete.

Og måske netop derfor må vi lytte.

Andre vidnesbyrd om biblens korrekthed:
Mesha Stelen
Nazareth-Indskriften