Et navn i Jasher
I den apokryfe Jashers Bog finder vi i kapitel 12 en mærkelig detalje: en tjener ved navn Anuki, der udlægger en drøm for kong Nimrod. Han er ikke en hovedfigur, men nævnes i forbifarten som den, der forklarer kongen, at Abraham og hans slægt vil rejse sig mod riget.
Navnet springer i øjnene, fordi det næsten lyder som noget andet og langt mere kendt: Anunnaki – de sumeriske og babylonske guder, som man i tusinder af år har forbundet med skabelsesberetninger, underverdenen og himmelens mysterier.
Kunne det være, at dette lille navn i Jasher, “Anuki”, faktisk er det sproglige frø, som i Mesopotamien blev til hele gudepanteonet Anunnaki?
Anu, Ki og sproget bag
For at forstå spørgsmålet, må vi se på sproget.
- Anu betyder “himmel” og er også navnet på den højeste himmelgud i Sumer.
- Ki betyder “jord”.
- Når man sætter dem sammen – Anu-ki – får man en kombination, der kan oversættes som “himmel og jord” eller “himmel på jorden”.
I sumeriske tekster optræder ordet Anuna allerede i det 3. årtusind f.v.t., som en gruppe guder. I de akkadiske oversættelser får vi formen Anunnaki – “Anu’s afkom på jorden”.
Altså: Anu-na-ki kan læses som “afkom af Anu (himmelguden), tilhørende jorden”.
Fra menneskenavn til guder
Hvis vi ser nøgternt på Anuki i Jasher, er han blot en rådgiver. Men i sproglig form minder han til forveksling om en kort version af Anu-na-ki.
Her opstår den spændende mulighed:
- At navnet Anuki ikke blot er en tilfældighed, men en rest af den samme navnestamme, som senere udbygges til Anunnaki.
- Måske begyndte traditionen med en titel eller et enkelt navn, som siden blev til et kollektiv af guder.
- Sådan noget sker ofte i mytologi: en historisk person eller titel bliver mytologiseret og til sidst ophøjet til guddommelighed.
Faktuelle brikker vi kan lægge
- Jasher nævner Anuki én gang, i kapitel 12. Han er kongens tjener, ikke en gud.
- Sumeriske kilder bruger Anuna (eller Anunnaki) som en betegnelse for en gruppe guder allerede tidligt i Mesopotamien.
- Sproglig lighed: Anuki kan deles som Anu-ki, præcis de to elementer, der udgør stammen i Anunnaki.
- Overleveringsmønster: det er velkendt, at navne flytter sig mellem kulturer. Enkeltpersoner eller titler kan i én tradition være menneskelige, men i en anden tradition mytologiseres de.
- Historisk kontekst: Jasher fortæller om Nimrod og Babylon, netop dér hvor de sumeriske gudetraditioner blomstrede. Det giver et miljø, hvor navne kunne overføres og udvikle sig.
Hvad kan vi så sige?
Vi kan ikke bevise, at Anuki fra Jasher er kilden til Anunnaki. Men vi kan pege på en plausibel sproglig og kulturel forbindelse:
- Anuki kan være et tidligt semitisk navn eller titel, der senere i sumerisk/akkadisk form blev til Anu-na-ki.
- Det ville forklare, hvorfor Jasher bevarer det som et menneskenavn, mens Mesopotamien husker det som gudernes råd.
- Hvis det er tilfældet, har vi her et fascinerende eksempel på, hvordan et navn kan vokse fra enkeltperson i en fortælling til at blive et helt panteon i en anden kultur.
Opsumering
Et enkelt navn i Jasher åbner døren til en stor diskussion: kunne Anuki have været roden til hele begrebet Anunnaki?
Vi ved, at Mesopotamien var et smeltedigel af traditioner, og at historier flyttede sig mellem folkeslag. Når et navn som Anu-ki ligger i spændingsfeltet mellem “himmel” og “jord”, giver det næsten sig selv, at det kunne blive bærende for både myter og teologi.
Måske er det i virkeligheden ikke så mærkeligt, at sumeriske guder og hebraiske apokryfer taler med næsten samme stemme. Spørgsmålet er blot: ser vi på den samme figur fra to forskellige vinkler – tjeneren Anuki i Nimrods hof, og gudernes råd, Anunnaki, i Sumer?
Kan du lide artiklen, vil den her nok også interessere dig; Anunnaki; et ord der er blevet næsten normalt
Der er også mere af samme slags i denne artikel; De Faldne Engle !
Eller se for eksempe her: Hvem var Anunaki egentlig; fra ‘Ancient Origin net