Guld – fra Eden til Salomo

Allerede i Bibelens første kapitler dukker guld op. I Edens have nævnes landet Havila, “hvor der er guld, og guldet i det land er godt” (1 Mos 2:11–12). Mennesket var endnu fejlfrit, og der var ingen økonomi, ingen konger og ingen handel. Alligevel fortæller teksten, at guldet dér var særligt. Hvorfor? Hvad var det, Gud ville antyde, når han satte guld ind i fortællingen fra begyndelsen?

Guld er gennem hele menneskehedens historie blevet symbolet på det uforgængelige. Det ruster ikke, det mørkner ikke, og det mister ikke sin glans. Det er evigt skinnende som solen. Måske netop derfor har det både fascineret, forført og fordervet.

I denne rejse vil vi følge guldet fra Eden, gennem syndfloden, ind i Sumeriens templer, videre til Abraham og patriarkerne, og frem til Salomos 666 talenter. Til sidst ender vi hos Johannes’ Åbenbaring, hvor guldet igen bliver et billede – men denne gang ikke på jordisk magt, men på det himmelske.

Før vandfloden – guldet i den første verden

Ron Wyatt fortalte, at han fandt graven til Noas hustru Naamah i nærheden af Ararats bjerg. Ifølge hans beretning lå hun i en enorm sarkofag, klædt i noget, der mest af alt lignede kongelige egyptiske gevanter. Hvis der er hold i det, så har egypternes fascination af guld og pragt måske rod i bedstemorens arv.

Mange spekulerer på, om Noa tog ædelmetal med i Arken. Teksten nævner det ikke direkte, men når Gud omtaler “det fine guld i Havila”, hvorfor skulle Noa så ikke have haft det med? En rest af paradiset, bevaret gennem vandfloden.

De apokryfe traditioner – og Sitchins læsning af de sumeriske kileskrifter – fortæller, at guld allerede før floden var centralt. Anunnaki skulle have skabt mennesker som slaver for at mine guld, der kunne redde deres egen planet Nibiru. Uanset om man køber teorien eller ej, viser det, at guld i menneskets ældste erindring er forbundet med noget kosmisk og nødvendigt.

Havde Noa guld med gennem syndfloden, var det ballast, ligesom stentavlerne.

Efter vandfloden – guld i Sumerien

Da mennesket igen bredte sig ud, blev Sinear (Shinar) centrum for de første byer: Eridu, Ur, Uruk, Babel. Arkæologer har fundet rige kongegrave i Ur, fyldt med guld og lapis lazuli. Konger og dronninger bar guldbelagte hjelme, smykker og redskaber.

For sumererne var guld mere end pynt. Det var kongelig legitimitet. At herske var at være omgivet af guld. Templerne i Eridu og Nippur fik guldbelægning som tegn på gudernes tilstedeværelse.

Men guld blev også Babels fald. Da de byggede tårnet, ville de ikke længere være under Gud. De ville selv være guder. Guld blev til symbol på menneskets forsøg på at ophøje sig selv.

Abraham – ild, gaver og overflod

Ifølge Jashers Bog nægtede Abram at tilbede afguderne, og Nimrod kastede ham i en brændende ovn. Men han gik uskadt ud. For at undgå oprør måtte kongen give ham store gaver: sølv, guld, ædelsten, tjenere, kvæg og kameler. Blandt disse var Eliezer fra Damaskus – en af hofmændene, måske endda Nimrods egen søn – som siden blev Abrahams husforvalter.

Abraham blev på én dag forvandlet fra en ukendt mand til en rig høvding. Men i stedet for at bruge rigdommen på sig selv, byggede han et telt med fire åbne sider, hvor alle rejsende kunne få mad og hvile. Betalingen var blot, at de efter måltidet skulle takke Himlens Gud i stedet for afguder. Rigdommen blev altså et redskab for mission.

Isak – arving til milliarder

Da Abraham blev gammel, gav han “alt hvad han ejede til Isak” (1 Mos 25:5). Det var en ufattelig arv. Men Gud lagde endnu oveni. Midt i hungersnød såede Isak og fik hundrede fold. Han voksede sig så rig, at filistrene sagde: “Drag bort fra os, for du er blevet alt for mægtig” (1 Mos 26:16).

Isak er billedet på den, der bevarer og forøger arven. Han gør ikke meget væsen af sig, men han fortsætter linjen, Gud havde lagt.

Jakob – rigdom gennem kamp og Guds hjælp

Jakob derimod starter uden noget. Han flygter fra Esau med kun en stav i hånden. Hos Laban arbejder han 20 år – 14 for hustruerne, 6 for hjorde. Laban bedrager ham gentagne gange, men Gud vender det til Jakobs fordel gennem de prikkede og stribede dyr.

Jakob skaber sin egen rigdom. Ikke gennem arv, men gennem slid, list – og Guds indgriben. Det er en anden slags rigdom end Abrahams og Isaks. Den er født af kamp.

Salomo – guldets kulmination

Med Salomo kulminerer rigdommen. Hans årlige indtægt var 666 talenter guld – mere end 20 ton. Han byggede et tempel, hvor næsten alt var dækket af guld. Tronens arme var guld, bægerne i paladset var guld, væggene i det Allerhelligste var guld.

Men netop her ligger faremærket: 666. Det er ikke et tilfældigt tal. I Johannes’ Åbenbaring er 666 dyrets tal, “et menneskes tal”. Hos Salomo er det summen af hans rigdom, og hos Johannes bliver det symbolet på mennesket, der gør sig selv til gud.

Salomos rigdom gjorde ham mægtig, men også svag. Hans hjerte blev draget af fremmede kvinder og deres guder. Guldet, som skulle være helligt, blev til fald.

Guldet som symbol i oldtidens folkeslag

  • Jøderne: Guldet i tabernaklet og templet var billede på Guds nærvær – men guldkalven blev billede på afgudsdyrkelsen.
  • Sumererne: Guldet i kongernes grave viste evighed og magt.
  • Egypterne: Guld var solens metal, udødelighedens stof. Farao skulle leve for evigt i dets glans.
  • Alle folkeslag: Guld er aldrig neutralt. Det er enten helligt eller fordærvende.

Tallet 666 – fra Salomo til Åbenbaringen

Græsk tekst i Åbenbaringen skriver 666 som χξϛʹ = 600 + 60 + 6. Men man kan også læse det som tre gange seks: 6,6,6.

  • 6 = menneskets tal (skabt på sjettedagen).
  • 6,6,6 = mennesket i tredobbelt ophøjelse – uden Gud.
  • 7 = Guds fuldkommenhed.

Så Salomos 666 talenter er mere end en optegnelse. Det er et varsel. Rigdom uden Gud ender i hovmod og fald.

Carbon 6-6-6 – menneskets stof

Nogle peger på, at carbonatomet (C) består af 6 protoner, 6 neutroner og 6 elektroner. Det gør mennesket – som carbonbaseret liv – til 6,6,6 i sit væsen. Ikke ondt i sig selv, men ufuldkomment. Uden Guds ånd er vi blot stof, forgængelige.

Så koblingen bliver klar:

  • Salomo: 666 talenter → rigdom som fald.
  • Dyret: 666 → mennesket som gud.
  • Carbon: 6-6-6 → mennesket som stof.

Guld handler altid om Gud og Guder!

En historie du måske også vil syntes om: Stålets oprindelige historie