Forleden sad jeg stille og faldt i staver, kender du det udtryk? Jeg tænkte på de Italiensk kurser jeg tog for nogle år siden. Det der med at lære Italiensk, er ikke kun at lære ord og deres sammensætning, det er også en rejse dybt ned i det vi i dag kalder vores kultur.
Nu ugedagene for eksempel:
1) Lunedì
2) Martedì
3) Mercoledì
4) Giovedì
5) Venerdì
6) Sabato
7) Domenica

Men det er ikke bare ugedage navne, det er hele deres oldgamle, okkulte, pantheon af guder:

1) Lunedì – Fra latin dies Lunae – månen; Gudinden månen
2) Martedì – Fra latin dies Martis – Mars, krigsguden
3) Mercoledì – Fra latin dies Mercurii – Merkur, budbringeren – gudommen
4) Giovedì – Fra latin dies Iovis – Jupiter (Zeus)
5) Venerdì – Fra latin dies Veneris – Venus, kærlighedsgudinde
6) Sabato – Fra latin Sabbatum via græsk Sabbaton – sabbatten
7) Domenica – Fra latin dies Dominica – “Herrens dag” (efter kristningen)

De stjal det fra den ældre Romerske:

1) dies Lunae, Månens dag – månegudinden Luna
2) dies Martis; Mars’ dag – krigsguden Mars
3) dies Mercurii; Merkurs dag – handels-, rejse- og budbringergud
4) dies Iovis; Jupiters dag – tordenguden, de olympiske guders konge
5) dies Veneris; Venus’ dag – kærlighedens og skønhedens gudinde
6) dies Saturni; Saturns dag – landbrugsgud, forbundet med tid og høst
7) dies Solis; Solens dag – solguden Sol/Helios
BEMÆRK, lørdag og søndag, har ingen kristne referencer; det er Pantheon gudernes plads.

Det interessante er, at Romerne, stjal det fra grækerne:

1) Ἡμέρα Σελήνης (Heméra Selénes); Månens dag – gudinden Selene
2) Ἡμέρα Ἄρεως (Heméra Áreōs); Ares’ dag – krigsguden Ares
3) Ἡμέρα Ἑρμοῦ (Heméra Hermoû); Hermes’ dag – handels- og budbringergud
4) Ἡμέρα Διός (Heméra Diós); Zeus’ dag – tordenguden
5) Ἡμέρα Ἀφροδίτης (Heméra Aphrodítēs); Aphrodites dag – kærlighedsgudinde
6) Ἡμέρα Κρόνου (Heméra Krónou); Kronos’ dag – tids- og høstgud
7) Ἡμέρα Ἡλίου (Heméra Hēlíou); Solens dag – solguden Helios

Babylonerne og Sumererne var før både grækere og romere, og de var de første, der systematisk koblede ugedage til himmellegemer.
Det, de gjorde, var i bund og grund starten på hele systemet, vi stadig bruger i dag:

• Sumererne (ca. 3000 f.v.t.) havde ikke en syvdagesuge fra starten. De brugte mest månecyklussen og delte måneden i fire dele á 7 dage, baseret på måne-faserne (nymåne, første kvarter, fuldmåne, sidste kvarter). Den 7., 14., 21. og 28. dag var ofte religiøse hviledage.
• Babylonerne (ca. 1800 f.v.t. og frem) tog syvdagesprincippet og koblede det til deres syv himmellegemer:
  1. Solen
  2. Månen
  3. Mars
  4. Merkur
  5. Jupiter
  6. Venus
  7. Saturn

Og her kommer det sjove: Babylonerne mente, at hver dag blev styret af én af disse guder/planeter. Det system blev stjålet direkte af grækerne (som oversatte guderne til deres egne) og senere af romerne (som igen oversatte til deres guder).

Med andre ord:
📜 Sumererne gav os 7-dages rytmen (månebaseret).
🔭 Babylonerne gav os “ugedage = guder/planeter”-systemet.
🏛 Grækerne & romerne gav os navnene, som stadig er i brug – med lokale tilpasninger.

Det er sandt nok; dansk ligger besnærende tæt op af Tysk og Engelsk. Se lige hvad de gjorde:

Engelsk:
Monday – “Moon’s day” – måneguden/dagen for månen (fra oldengelsk Monandæg).
Tuesday – “Tiw’s day” – opkaldt efter den nordiske/angelsaksiske krigsgud Tiw (samme som den nordiske Tyr), der svarer til den romerske krigsgud Mars.
Wednesday – “Woden’s day” – opkaldt efter Woden (den angelsaksiske Odin), som romerne forbandt med Merkur.
Thursday – “Thor’s day” – tordenguden Thor, svarende til romernes Jupiter.
Friday – “Frigg’s day” – kærligheds- og frugtbarhedsgudinden Frigg (nogle steder Freja), svarende til Venus hos romerne.
Saturday – “Saturn’s day” – den eneste, der stadig direkte bærer et romersk navn: planet- og landbrugsguden Saturn.
Sunday – “Sun’s day” – solguden/dagen for solen (fra oldengelsk Sunnandæg).

Altså: Romerne satte navne efter deres planeter/guder, og da germanere og nordboere overtog systemet, byttede de de fleste romerske guder ud med deres egne — bortset fra lørdag, der stadig er Saturns dag.

Tysk:
1) Montag; “Månedag” – dagen for månen
2) Dienstag; Dagen for krigsguden Tyr (Tiw) – på tysk påvirket af latin dies Martis
3) Mittwoch; “Midt-ugen” – tysk afkristning/af-hedning af Odin’s dag (Wodanstag)
4) Donnerstag; “Thors dag” – tordenguden Thor, tysk afledning fra Donar
5) Freitag; “Friggs dag” – kærligheds- og frugtbarhedsgudinden Frigg/Freja
6) Samstag; Fra græsk Sabbaton via kirkens sprog (sabatsdag)
7) Sonntag; “Soldag” – dagen for solen

Det vi ser er en sammenblanding af Mytologiske guder og kristne ideologier, men inden vi griner af dem, så lad os lige se det danske, det vi kender, for det er ikke fri for de der tanker!

Dansk:
Ja vi skal ikke tro os fri fra traditionen, vi bruger også oldgamle mytologiske guder/planeter som navn for vores ugedage, se bare.

1. mandag – Månen
2. tirsdag – Tyr/Tiw (krigsgud)
3. onsdag – Odin/Woden
4. torsdag – Thor
5. fredag – Frigg/Freja
6. lørdag – den har ikke gudommeligt navn, men er oldnordisk laugardagr, som betyder “vaskedag”.laug = bad, vask, kar med vanddagr = dag.
   Altså “dagen, hvor man vasker sig” — og det passer godt, for i Norden var lørdagen traditionelt dagen, hvor man tog bad og gjorde sig klar til søndagens gudstjeneste eller tingmøde.
7. søndag – Sol (solgud/solgudinde); eller sønnens (Kristus i den kristne fortolkning)
   

Så er der den, som Biblen kalder den oprindelige. Den Jødiske kalender, mere præcis her, ugedagene.
Hved du hvad de hedder? Tror du der er Guder i det?

For det første, så starter den jødiske uge, til forskel fra alle de andrew vi kender, med søndagen, og slutter med Sabbaten som den 7. dag
1) יוֹם רִאשׁוֹן (Yom Rishon) – Første dag (efter sabbatten); søndag (den 1. dag)
2) יוֹם שֵׁנִי (Yom Sheni) – Anden dag; mandag
3) יוֹם שְׁלִישִׁי (Yom Shlishi) – Tredje dag; tirsdag
4) יוֹם רְבִיעִי (Yom Revi’i) – Fjerde dag; onsdag
5) יוֹם חֲמִישִׁי (Yom Chamishi) – Femte dag; torsdag
6) יוֹם שִׁשִּׁי (Yom Shishi) – Sjette dag; fredag
7) שַׁבָּת (Shabbat) – Hviledag (Shabbat); lørdag

I det jødiske system er lørdag (Shabbat) slutningen på ugen, og søndag (Yom Rishon, “første dag”) starter en ny uge.
Der er altså ingen “mandag, tirsdag…” — kun dag 1 til dag 6, og så hviledagen.
Præcis som det var i skabelsesberetningen.

Så:

• Babylonere, grækere og romere gav hver dag et navn efter en gud eller planet.
• Jøderne beholdt nummereringen fra 1–6 og én navngiven dag (Shabbat).

Sumerne står bag det meste af det vi syntes er vores kultur og liv, prøv at se her, hvad de syntes om mor!
Faste, er det sundt?

Den Danske Ordbog; uge.