“Det står i Bibelen.”
Sætningen bruges ofte med stor vægt – som om den afslutter enhver diskussion. Men spørgsmålet burde måske snarere være: “Hvilken Bibel?”
For Bibelen er ikke én bog, men en samling af skrifter. Og lige præcis hvilke skrifter der skal være med, hvordan de skal oversættes, og hvad der skal betragtes som “guddommeligt autoriseret”, har været genstand for uenighed, politik, tradition og magtkampe i over 2000 år.
Denne artikel dykker ned i spørgsmålet: Hvorfor er der så mange bibler – og hvad er det egentlig, vi kalder “Guds ord”?
En Bibel – mange versioner
Ordet “Bibel” kommer af det græske ta biblia – “bøgerne”. Og det er netop pointen: Bibelen er ikke én bog, men en samling af bøger skrevet over ca. 1000 år.
Men samlingen er ikke ens for alle:
| Tradition | Antal bøger | Særlige kendetegn |
|---|---|---|
| Jødisk Tanakh | 24 | Kun Det Gamle Testamente – ingen NT |
| Protestantisk | 66 | GT (39) + NT (27) |
| Katolsk | 73 | Indeholder deuterokanoniske bøger |
| Ortodoks | 77–80+ | Endnu flere GT-bøger |
| Etiopisk ortodoks | 81 | Mest omfattende – inkluderer Enoks Bog, Jubelårsbogen, m.fl. |
Man må altså spørge: Hvem har ret? Og hvorfor blev nogle bøger udeladt, mens andre blev ophøjet til kanon?
Hvem bestemte, hvad der skulle være med?
Det korte svar: Mennesker.
De jødiske skriftlærde fastlagde omkring år 100 e.v.t. en fast samling bøger (Tanakh) – primært for at skille sig ud fra de kristne, som på det tidspunkt også brugte Septuaginta (en græsk oversættelse af GT) og begyndte at inkludere Det Nye Testamente.
Den kristne kanon blev først officielt fastlagt i 300-tallet ved kirkemøder (bl.a. i Karthago 397 e.v.t.) – under indflydelse af den romerske kirke og Kejser Konstantins støtte.
Men mange bøger, der var i brug i de første kristne århundreder, blev bevidst udeladt:
- Fordi de ikke passede ind i den teologiske linje, man ønskede
- Fordi de ikke var skrevet af en “autoritet” (apostel eller profet)
- Eller fordi de gik for tæt på mysterierne
De udeladte bøger – og hvorfor de stadig taler
🔹 Jashers Bog (Sefer haYashar)
Flere gange nævnt i Det Gamle Testamente (Josva 10:13 og 2 Sam 1:18).
Den genskabte version, som findes i dag, er en slags “rekonstruktion” – men den har detaljerede fortællinger om patriarkerne, fx om Abraham og Nimrod, og giver en mere flydende sammenhæng mellem GT’s nøglefigurer.
🔹 Jubelårsbogen (Jubilæumsbogen)
Fundet blandt Dødehavsrullerne. Den strukturerer historien efter 49-årige jubilæumsperioder og gengiver en skabelsestidslinje, hvor englene skaber sammen med Gud.
Den giver også en præcis kronologi for syndfloden, Abraham og de første sprog.
🔹 1. og 2. Bog om Adam og Eva
Også kaldet “Livets Konflikt” eller “De Første Menneskers Bog”.
Beskriver i detaljer Adam og Evas liv uden for Edens Have, deres kampe med Satan, og Satans egne ord om, hvorfor han hader mennesket.
Det er måske den mest gribende og dybtgående skildring af ondskabens oprindelse – men den er ikke med i nogen moderne bibel.
Et navn forsvinder: Kenan – og teksternes mysterier
Et konkret eksempel på, hvordan teksterne ikke er ens, finder vi i slægtstavlerne i 1 Mosebog og Lukas-evangeliet.
Ifølge den masoretiske tekst (den jødiske standard) hedder det:
Arpaksjad → Shelah → Eber
Men i Septuaginta og i Lukas 3:36 finder vi:
Arpaksjad → Kenan → Shelah → Eber
Kenan er en ekstra generation, som findes i de ældste græske oversættelser – og bekræftes også i Jashers Bog og Jubelårsbogen.
Men i den jødiske tekst er han fjernet – sandsynligvis for at bevare symbolske slægtslinjer og måske for at fjerne en person, der var forbundet med “uønsket viden” (fx astrologi eller englekundskab).
Oversættelse er tolkning
Det er ikke bare bøgerne, der er forskellige – det er selve ordene.
Fx:
- Johannes 1:1: “Ordet var Gud”
→ I Jehovas Vidners bibel: “Ordet var en gud” - Gehenna = Dalen Hinnom uden for Jerusalem
→ I mange oversættelser: “Helvede”
Det rejser spørgsmålet: Oversætter man ordret? Eller teologisk?
Der er nemlig altid to valg:
- Hvad der står
- Hvad man mener, det betyder
Bibelen er redigeret – men af hvem?
I det 2. århundrede e.v.t. stod der mange versioner i omløb. Evangelier, breve, åbenbaringer, visdomsbøger, og apokalypser cirkulerede i menigheder og klostre.
Det var først under pres fra romersk statsreligion, at man sagde:
“Dette er de 27 bøger i NT. Alt andet er kætteri.”
Men hvad med de bøger, der giver kontekst, modspil og dybde?
- Adam og Evas kamp med Satan?
- Henoks optegnelser over englenes fald?
- Jasher og hans detaljerede historiske vidnesbyrd?
Skal vi tage dem med i dag?
Det er her, spørgsmålet bliver virkeligt:
Hvis kanon blev til i en politisk og teologisk brydekamp –
Hvem siger så, at det “rigtige” udvalg blev valgt?
Måske hører Jashers Bog, Jubelårsbogen, og Adam og Eva faktisk med til den store fortælling.
Måske blev de udeladt, ikke fordi de var forkerte – men fordi de var for sande.
Når Gud taler – og mennesker vælger
Bibelen som vi kender den, er en kompliceret samling, udvalgt af mennesker, oversat i generationer, og præget af både tro og politik.
Det betyder ikke, at vi ikke kan stole på den – men det betyder, at vi ikke ukritisk skal tage ethvert “det står i Bibelen” som ultimativ sandhed.
For nogle gange står det faktisk ikke – ikke fordi det aldrig blev skrevet, men fordi det blev valgt fra.
Vil du finde Guds ord?
Så må du også turde stille spørgsmålet:
Hvem har valgt, hvad du må læse – og hvad du ikke må?
Her kan du finde mange forskellige bibeloversættelser, se dem, sammenhold den, find ligheder og forskelle. Her er flere end du kan rumme.
Hvilken bibeloversættelse skal jeg vælge? Se Christian Canu Højgaards forklaring.