Da Jorden revnede – og sandheden kom op med tjæren

Velkommen til en af de tungeste artikler vi har skrevet. Tung som bitumen. Og eksplosiv som den sandhed, der ligger begravet lige under overfladen.

Vi skal se nærmere på olie. På dinosaurer. På vandfloder, istider og det der uhyggelige hul i Mexico. Og ja, vi skal også tale om løver, der spiste strå, og mammutter med frokost i munden. Dette er ikke bare et faktatjek. Det er et verdensbilledetjek.

Døde dinosaurer eller druknede alger?

Den klassiske fortælling siger, at olie stammer fra organismer, der er millioner af år gamle. Alger, plankton, ja måske endda dinosaurer. Over millioner af år blev de presset og kogt til sort guld.

Men hvad nu hvis… det hele skete for kun 4300 år siden?

Ifølge CERCATROVA.dk’s rekonstruktion er olien et produkt af Noas vandflod omkring 2348 f.v.t., hvor enorme mængder alger og mikroorganismer blev begravet under sedimenter. Ikke gradvist. Men katastrofalt. Den trykmæssige og termiske effekt af en global oversvømmelse skabte hurtigt det, som vi i dag brænder af som energikilde.

Og bitumen? Det kom hurtigt efter. I Babylon omkring 2007 f.v.t. bruger Nimrod netop bitumen og tjære til at fyre op under den ovn, hvor Abram kastes ind for at have afsløret afguderne. Tjæren samler de op fra jorden. Direkte. Ingen olieplatforme. Ingen millioner af år.

Dinosaurer druknede. Sammen med alt andet.

Hvis man dykker ned i fossilfund, finder man noget mystisk. Mange fossiler ligger sammen i store klumper. Dyr fra forskellige biotoper, arter og leveområder er skyllet sammen. Som om en enorm katastrofe har begravet dem.

Det er præcis, hvad CERCATROVA’s fortolkning af Noas vandflod forklarer. Dinosaurer, pattedyr, fugle og fisk blev ramt af den samme globale ødelæggelse. Det forklarer de kaotiske lag. Og fossilernes enorme mængder.

De store fossilfund i f.eks. Utah/Colorado (“Wall of Bones”) er ikke roligt aflejrede. De er voldsomme og massive. Og hvorfor blev mammutter lynfrosset med frisk maveindhold? Fordi noget iskoldt ramte dem pludseligt. Lynfrysning. Løvernes unger er fundet med mælk i maven. Men ingen voksne med kød. Måske fordi de spiste planter før floden? Ligesom Bibelen antyder.

Jorden åbnede sig – og himlen faldt ned

1 Mosebog siger: “…brast det store dybs kilder…”. Det lyder poetisk, men moderne forskning peger faktisk på, at der findes enorme mængder vand i Jordens indre. Nogle forskere vurderer, at der kan være op mod tre gange så meget vand dernede som i alle verdenshavene tilsammen.

Hvis Jorden før vandfloden lignede ét samlet superkontinent (Pangea), og dybets kilder virkelig åbnede sig, kunne det have forårsaget:

  • Vand, der fossede ud fra Jordens indre
  • Meteornedfald, der udløste chokbølger
  • Kontinentalforskydning i choktempo

Det er ikke millioner af års langsom drift. Det er en geologisk eksplosion. Og det vi ser som kontinentaldrift i dag, er blot efterrystelser.

Følgevirkningen fra floden

De enorme vandmasser, is og underafkølede skyer kunne have skabt den istid, vi stadig ser spor efter. Ikke tusinder af år senere. Men år efter floden. En direkte reaktion på det bristede dyb. Polerne fik is på en gang. Ikke gradvist. Lynhurtigt.

Det forklarer, hvorfor dyr med friskfoder i maven findes i isen. Og hvorfor vi slet ikke ser det i den skala i dag. For det var ikke “en istid” – det var flodens kolde ånde.

Navngivning, tid og skabelse

Husk: Skabelsens dage handler ikke nødvendigvis om 24 timer. Lyset blev skabt på første dag. Men solen, som vi regner døgn ud fra, kom først på den fjerde.

Dagene handler om navngivning, ikke om ur. Gud kalder ting ved navn, adskiller dem, og først da er de virkelige. Som når Adam får til opgave at navngive dyrene. Skabelse handler om struktur og funktion. Ikke kun om stof.

Og netop derfor er „Avra KaDavra” så dybt rammende: Jeg skaber, mens jeg taler.

Spørgsmålet er nu dit

Hvis vi tager Noas flod alvorligt som en fysisk begivenhed, og ikke kun som myte, – så kan det forklare:

  • Olie og gas
  • Fossiler
  • Istiden
  • Kontinenternes placering
  • Klimaets ekstreme forandringer

Det ændrer ikke bare historien. Det ændrer din forståelse af virkeligheden.

Så hvad siger du? Har vi gravet noget op, der måske burde have været på skoleskemaet? Eller er det hele for langt ude?

Du bestemmer. Men tænk over det næste gang, du tanker bilen.

Måske kører du rundt på en flok begravede alger… fra Noas tid.